Fuldtidsvejledere – der kender dig
Som elev i Middelfart Kommune har du en fast vejleder gennem hele din uddannelse, som følger dig på tværs af alle oplæringer. Det betyder, at der altid er en person, som kender dig rigtig godt, og som hjælper dig på vejen til at opnå dine faglige mål og udvikle dine personlige kompetencer.
Tryghed og læring
Vi har fokus på at skabe gode oplæringer for alle, og på vores oplæringssteder er der mentorer, som sammen med dine faglærte kollegaer sparrer med dig under dit oplæringsophold.
Mentorerne på oplæringsstederne har en særlig rolle og et særligt ansvar for dig som elev. De tager imod dig og sørger for, at du får en god start. De hjælper med at planlægge hvilke borgere, som du følger under dit oplæringsophold, og du kan bruge dem som en ekstra sparringspartner.
”I Middelfart Kommune sætter vi en ære i at skabe gode praktikoplevelser, hvor der er plads til, at en elev kan få lov til at være elev.”
Det betyder, at der i løbet af arbejdsdagen er plads til faglig refleksion – og til at sparre med dine kollegaer.
Læringscafé og simulation
Under dine oplæringer kommer du til at arbejde med rigtige mennesker og udføre rigtige opgaver - i et trygt miljø. Men som elev i Middelfart Kommune deltager du også i vores læringscaféer, hvor eleverne på tværs af oplæringssteder samles om faglige emner. Her arbejder vi også med simulation. Det vil sige, at vi kan træne specifikke situationer og scenarier, hvor vi kan trykke på pause og koble teori og refleksion til det, vi står med.
Løn under hele din uddannelse
Som elev i Middelfart Kommune har du mulighed for at få løn under hele din uddannelse til social- og sundhedsassistent eller -hjælper. Også når du går på grundforløbet.
Er du over 25 år, så er der desuden forskellige muligheder for, at du kan opnå voksenelevløn eller voksenlærlingeløn.
Vil du være elev hos Middelfart Kommune?
Vores uddannelseskonsulent er klar til at hjælpe og guide dig i dit valg. Kontakt Maja Barstad på maja.mariebarstad@middelfart.dk